Kunstnerens kvarter: Maleren med bananvognen

Nørrebro møder Nordvest i et sammenstød af veje og bygninger, uden harmoni tænkt med i ligningen. Til gengæld er her travlt og ret herligt. Men hvor finder man inspiration til at hylde denne rodebutik?

Et senere stik af Folmer Bendtsen. Karrieren igennem vendte han tilbage til kvarteret efter motiver.

For firs år siden gik her en ung mand og solgte bananer fra en trækvogn. Det var krise og hårde tider, men Folmer havde charme og en god ballast. Hans mor var alene med ham, men hun fandt nogle søde plejeforældre på Nørrebro, indtil hun selv kunne passe ham. Vejen til en kunstnerisk karriere var ikke direkte for en fattig ung mand i 1920’erne og 30’erne. Til gengæld var den farverig. Med hans egne ord:

”Ud af skolen som 14-årig. Først på kontor. Uudholdeligt. Jeg stak til søs som 16-årig. Til Ceylon, Sydafrika og Middelhavsområdet i fire-fem år. Så kom arbejdsløshedsperioden i 1927-28. Skibene blev lagt op. (…) Jeg begyndte som klunser på lossepladserne. Jeg samlede flasker, klude og jern. Det solgte jeg og købte blomster for pengene og blev gadehandler. Det gik fint. Til sidst fik jeg en trækvogn med bananer (…)"

Bananvogn

I 1935 var 1 krones købekraft det samme som 35 kr. i dag (kilde: Danmarks Statistik).

På det tidspunkt var jeg flyttet ud på Alexandravej og var blevet gift med en smørrebrødsjomfru. Jeg blev en virkelig skrap gadehandler. For at holde varmen gik jeg ind imellem på folkekøkkenerne og begyndte at læse aviser. Der stod noget, jeg ville vide noget mere om – og så kom jeg på folkebiblioteket i Stefansgade.

Han fik en lidenskab for at male. I starten turde han ikke slå staffeliet op ved bopælen. Men så fik han solgt frugt og malet på Vesterbro og i Sydhavnen. I baggårdene og de helt nye kvarterer, der skød op overalt - langt fra akademiet og de kunstneriske kredse.

Jeg malede også oppe i min lejlighed. Det førte til at jeg blev skilt fra smørrebrødsdamen. Jeg forstår hende godt. Jeg ødelagde hendes pæne stuer med farveklatter. Hendes livsdrøm var en grøntforretning og en pæn lejlighed i Thorsgade. Det var min skyld…

Så kom miraklet. Det var K. K. Steincke og Ole Vindings skyld. Jeg købte alle mine farver hos kunsthandler Henning Larsen i Knabrostræde. Han blev brændt af. Der var en anden maler, som skulle holde udstilling – men han blev væk. Så fik Henning Larsen den skrupskøre idé, at det kunne være sjovt at se lidt nærmere på ham bananvognsejeren, der købte så mange farver.

Bananvogn

Så arrangerede han en udstilling med mine billeder. Jeg var målløs og havde faktisk medlidenhed med staklen. Men så skrev Ole Vinding en strålende anmeldelse i Ekstra Bladet. Noget med – husker jeg endnu – ”Manden fra den blånende sø og den gule bananvogn”. Næste dag gik K. K. Steincke op og købte to billeder. Jeg fik en formue for dem. 150 kr. pr. stk.”*

Den veltalende banansælger brugte sine øjne, og har givet os et blik for skønheden i det nye København. Så tak til Folmer Bendtsen, og tak til Kunsthandler Larsen, der gav ham chancen i 1935.

Byvandringen Udfordringen foregår netop i området omkring Nørrebro Station.

Læs mere om kvarteret i baggrundsartiklen Sammenstød på Grænsen

Gå til hjemmesiden for Folmer Bendtsen, med bl.a. en kort film fra 1980, hvor maleren siger nogle gode ord om kunst. http://www.folmerbendtsen.dk

Der er mange flere historier om Bendtsen – der var kommunist i en periode og modstandsmand under besættelsen. Det kan man læse om i Christian Kirkebys biografi fra 2009.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Mermaid mishandling
Leveret s�ndag d. 1. oktober
Byens Bevarelse kom ikke af sig selv
Leveret tirsdag d. 22. august
Valentines Day 2017 vindere
Leveret tirsdag d. 14. marts

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture