Den Danske Mercurius

Mit måndesdigt jeg ej kan gladere begynde,
end når jeg noget stort om Kongen kan forkynde.

Danmarks første avis har aktuelle nyheder fra for 350 år siden. De er på vers, med royalt stof, nyt om mode og handel, ekstremt vejr, international politik og krig. De har inspireret til en ny byvandring hvor barokpoeten Anders Bording, fremsiger de barokke nyheder på vers, og giver fortrolige forklaringer på, hvad der står mellem linierne.

I løbet af 2019 skal Paul Hartvigson flere gange forvandle sig til sigteren Anders Bording, Danmarks første journalist.

Det er Paul Hartvigson - historiker og stifter af byvandring.nu - der gennemfører ideen om at lade Anders Bording og hans avis genopstå, og gøre dem til omdrejning for en rundvisning i København om den ældre enevælde. Danmark kunne være forsvundet fra historien. Men i stedet griber Frederik III magtens tøjler, og der begynder at vokse en stærk stat frem, der sætter ny skik på landet.
I Danmark bliver denne barske og betydningsfulde tid ofte overset i skæret af den foregående periode, hvor Christians IV nærmest satte Danmarks magt og rigdom over styr.
Den Danske Mercurius fortæller en historie om. hvordan vi kom videre fra afgrundens rand. Det sene 1600-tal er en farefuld tid med internationale rivaliseringer og konstant truende krige i horisonten. Men det er også en tid for ekspansion og nye impulser.

Første chance for at møde Anders Bording i januar 2019.

Fortale

Når Nabolaget står i lysen brand og lue
Man for ulykke sig må frygte vel og grue,
Vor danske løve trindt omkring sig mærker krig
Må derfor væbne sig mod overfald og svig.

Blandt andet fordi …

Som det i Tyskland til Uro lader tegne,
Man Pommeren forser med Krigsfolk alle vegne.

Det var efter Enevældens indførelse at Frederik III gav Anders Bording til opgave at udgive en avis med statens nyheder og historier fra den vide verden. Eller var det Anders Bording der fik landet opgaven efter talrige bønskrifter til magtens mænd?

Et portræt af Anders Bording fra 1645 - 21 år før han begyndte at forfatte Den Danske Mercurius - findes på det Nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot.

Læs mere om digteren og journalistpioneren Anders Bordings liv før Mercurius

Bladet blev udgivet i elleve årgange 1666 - 1677 med et fire siders blad i quarto-størrelse, altså ca. som et foldet ark papir, med Danmarks og verdens nyheder. Dermed dækker det slutningen af Frederik III's regeringstid, og begyndelsen af Christian V's. Bladet er skrevet med gotiske "krøllede" bogstaver, og den gammeldags stavemåde er blot forhindringer for bare at nyde disse gamle aviser.

Heldigvis har vi lavet en byvandring til at få tiden og versene at stå skarpe, hvor selve Anders Bording fører rundt i Københavns gamle gader og i barokkens særegne og intrigante verden. Læs om Den Danske Mercurius på tur i København

Forsiden på Den Danske Mercurius november 1668.

For at forstå barokken skal man holde tungen lige i munden og kunne tåle klassiske referencer. Og helt naturlig har avisen navn efter Mercurius, den romerske gud for handel, kommunikation, alkymister og tyve. I dette tilfælde er det kommunikationen der sigtes til. De antikke guder var meget populære i datiden, et sted mellem superhelte og celebrities. Man kunne bruge dem som symboler og repræsentanter for ting og sager. Vinden var måske Zephyr, og blomsterne var Flora. Når der var krig var det Mars der hærgede osv. Det var ikke sådan at man troede på Mars, Jupiter og Venus, man var gode kristne. Men der var sammenhænge, hvor man ikke kunne bruge respektable figurer som konger, kirkefædre eller helgener - fx. som halvnøgne statuer og i historier om lyst, sex og sjov. Derudover var antikken et fælles europæisk tankegods, og noget som katolikker og protestanter kunne deles om. Men dette er et sidespor.
I tilfældet Den Danske Mercurius bruges referencen ganske respektabelt som titlen på en avis.

daDUMdaDUMdaDUM…

Mercurius skulle berette om statens affærer, og i April 1669 har der været militære øvelser på Amager med 5000 mand, som afbræk i arbejdet med at styrke Københavns befæstning. Og poeten sætter sine rim i geled og fører dem på versefødder frem.

Det folk som Kongen her i København vil have
til fæstnings forsvar og skanseværk skal grave,
Det på Amagers land af selv hans Majestæt
er blevet nylighen ud i gevær beset
Han efter Krigsbrug dem lod i slagordning føre,
ret som de skulle straks til slags og dræbning gøre
Man overslag har gjort, og fandt at deres tal
sig til femtusinde ret just beløbe skal.

Frederik III fremstillet som sejerrig konge af Guds Nåde efter slaget ved Nyborg i 1659, der afsluttede den runde af Svenskekrigene. Selvom han ikke var krigsgal som sin far Christian IV, var det vigtigt at give billedet udadtil at kongen og landet var beredt til kamp.

Soldaterne marcherer i det enevældige Danmark under kongens tilstedeværelse. Og verset marcherer også i Mercurius, med skift mellem tryksvage og trykstærke stavelser. To linier af tretten stavelser, og to linier af tolv.

daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda
daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMda
daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM
daDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUMdaDUM

det FOLK som KONgen HER i KØBenHAVN vil HAve til FÆSTningENS forSVAR og SKANseVÆRK skal GRAve

Men vejret kan man også tale om, som det sker december, hvor det var den hårdeste storm i mands minde.

Hvad kan for himlens vejr og elementer tørne?
så streng og hård en storm, som af nordvestens hjørne,
I denne måned var vor danske bælters strand
tilforne nogen tid ej snart hukommes kan.
De af ældgamle folk, som mindes langt tilbage
Stadfæste at man her, i deres tid og dage,
For København har ej set større vand og flod
End sig af samme storm og vejr indjage lod.

Så journalisten Bording har været ude at tale med sine kilder - gamle mennesker med lang hukommelse. Og ved de militærer manøvrer har han også efterrretning af hvormange der deltog. Men her er det ganske sikkert kongen eller generalerne der har givet det tal der skulle i avisen.

Internationale nyheder

Den store verdens nyt blev også bragt, men her har Bording måttet læse breve fra udlandet eller forhøre sig fra rejsende og søfolk. For eksempel her om genopbygningen efter den store brand i London i 1666, der ødelagde de centrale dele af en af Europas største og rigeste byer.

Londons brand i 1666 var en kæmpe nyhed, og et skrækscenarie for andre byer i Europa. Dette er en ukendt samtidig kunstners fremstilling fra ca. 1670 (kilde: Museum of London).

Som Fønix vokser op af egen brand og aske,
Så vil og London nu begynde frem at braske.
Hvad før var pindeværk og skrøbeligt af art
Af hånden kamp og sten sig vil oprejse snart.

I tidens stil er der en del klassiske referencer - fx at sammenligne London med fugl Fønix. Men der er også konkrete tiltag i byplanlægning, om hvordan byer blev genopbygget i sten, så de ikke så let kunne brænde igen. Som det kom til at blive reglen i København i 1700-tallet. For selvom gaderne ligger der, er der ikke meget tilbage af det København Anders Bording færdedes i.

England, Holland og de tyske stater fylder meget i Mercurius' nyheder. Og I Polen er der nærmest altid noget galt. Angreb fra tyrkerne og intern strid. For i den polske rigsdag var hver adelsmand lige, og Polens konge skulle ofte forhandle og tåle gentagne oprør mod sin autoritet (fra fx adelsmanden Lubomirski). Dette var et egnet eksempel til advarsel over for danskerne.

Det ganske ridderskab til Lubomirski falder
En hver af dennem sig til kronen dygtig kalder.
JA (kort at skrive) jeg det folk ej ved,
Der så genstridig står imod sin øvrighed.

Sejmen - den polske rigsdag - var et sted konge og adel mødtes under nærmest ligelige forhold, meget forskelligt fra den danske enevælde.

De sydeuropæiske og katolske lande bliver ofte fremhævet for skandaler og slibrigheder, der også stiller Danmark i en god kontrast, som denne notits fra Portugal, hvor den ustabile Alfonso II var konge.

Enddog Don Pedro vil ej råbes ud for Konning,
Han dog al magten har, og med sin broders Dronning,
En unge prinsesse nys tillagt og avlet har,
Sligt steder Paven til, Gud os sådant bevar!

(I 1683 blev don Pedro så konge og lovformelig gift, og regerede Portugal til 1706 under navnet Pedro den Fredelige).

Frankrig må man holde øje med. Nok var landet katolsk, men under solkongen Ludvig 14. var Frankrig også den dominerende magt i Europa, og der hvor Enevælden strålede med størst pragt. Og en del af enevældens væsen var at adelsfolk ("de store") ikke gik bevæbnede rundt, klar til kamp.

De Store til Paris ej mere kårder bærer
men holder kapper for en adelsdragt at være.
Thi kongen selv har det for dem optaget så,
hvad kongen gør, det straks på Moden være må.

Bording er en fredens mand, og kan sætte pris på at våbnene blev lagt. Det var godt for sundheden også, for uplanlagte drab med blankvåben var en hyppig dødsårsag i perioden, fx. var Bordings egen morfar blevet dræbt af et vådeslag under et drikkegilde i Ribe i 1598.

Her ser man adelsmoden i Frankrig 1678. Det var svært at få mændene til at lægge kården, men spadserestokken blev mere dominerende, og kården noget mindre fremtrædende som symbol på adelsværdighed. De adelsmænd der særlig elskede blankvåben kunne så blive officerer, der havde ret til at bære kårde, men samtidig var i de kongens hær, og det styrkede stat og enevælde.

Poeten svinger sig dog højere op i den formaning der følger mode-nyheden fra Gallernes Rige. Og det er også barok stil at blive inden for et billede, men ændre eller uddybe betydningen.

Det vel at ønske var den ædle fredens kåbe
Blev tagen op igen og Fama lod udråbe.
Det svar og Våben var afskaffet allesteds
Og hver mand med sin med-kristen vel tilfreds.

I marts 1669 kunne Bording melde om en anden udvikling i vanen, med noget mindre begejstring. Nu var det nemlig ikke adelsmanden der skulle lægge kården, men borgeren, der skulle udskifte drikkebægeret med kaffekoppen! Og den vinglade poet er slet ikke overbevist om de påståede gavnlige virkninger af de nye drikke.

I denne tid man først til disse Nordens lande
Fornemmer noget sært der føres over strande,
Man Sukkerlade, The samt Koffi kalder det:
Men sligt om dansken tjen', kan jeg ej vide ret.
Man ellers fiver for og meget derom skriver,
at det en lægdom er og mangt en sygdom driver.
Dog jeg indbilder mig, det er at større navn
end det i gerningen kan gøre gavn.
Jeg priser hummel-øl og anden landsens drikke
fremt for slig anden kram, hvis Kraft jeg kender ikke.
Lad Indian og Tyrk med saadant fylde sig,
Har jeg øl, vin og mjød, jeg noksom hjælper mig.

Den danske hofmaler Wolfgang Heimbach har fremstillet et værtshusstemning fra perioden.

Anders Bording som guide eller gæst

Der er mangt og mere af historier i Den Danske Mercurius, hvor Paul Hartvigson giver den som Anders Bording, fremsiger versene og giver forklaringer til at forstå en kompleks og kritisk periode i Danmark, foruden at søge at udrede de hollandsk-engelske søkrige, handelspolitikken og vejret, de klassiske guder og kække hyrdinder.

Der bliver ture og arrangemnter gennem 2019, mindst én om måneden. Turen kan bestilles og Anders Bording kan inviteres ud som gæst og fordragsholder til arrangementer.

Kom med Anders Bording og Den Danske Mercurius på tur i København

Første Åbne tur med Anders Bording i januar 2019.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Guldalderen på byvandring i 2019
Leveret onsdag d. 21. august
Åbne ture til hele efterået 2019
Leveret fredag d. 9. august
Mord og fornøjelser ved Runddelen
Leveret onsdag d. 5. juni
Frederiksberg og Vesterbro - To Byer
Leveret onsdag d. 15. maj
Olsenbandekrydsord
Leveret tirsdag d. 23. april

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Turen om Vesterbros skyggesider fortæller om kvarterets svære årtier mellem 1960'erne og 1970'erne. Men vi støder også på forhistorien og nutiden i kvarterets afkroge.

Turen om Vesterbros Grønne Hemmeligheder handler om det grønne og bæredygtige Vesterbro, med fokus på hvordan livet former sig der, hvor der en gang var skumle baggårde.

Læs mere…

Leveret lørdag d. 10. oktober Mærkater: