C.F. Hansen i Altona

Tekst og og billeder af Paul Hartvigson

Da Danmark var en fremgangsrig handelsnation, byggede den unge arkitekt C.F. Hansen fornemme residenser omkring Altona i Holsten.

Storkøbmanden J.C. Godeffroy fik kongens bygningsinspektør for Slesvig-Holsten til at tegne sin pragtvilla med udsigt over Elben.

De store klassiske bygninger i København er en del af byens stemning. Det mægtige domhus, den lyse domkirke, og de dele der er tilbage af det Andet Christiansborg Slot peger tilbage på antikken - Rom og Grækenland - som et urokkeligt ideal. De udstråler seriøsitet og evige værdier, til trods for at de blev opført, mens Danmark blev rodet ind i storkrig, bombardement, bankerot osv.

Historien om de klassiske idealer og den tumultariske tid er emnet for vores byvandring Det Klassiske København. C.F. Hansens indflydelse fortsatte på tværs af alle disse omvæltninger, frem til hans død som 89-årig i 1845.

C.F. Hansen i sine velmagtsdage som Kongelig Hofbygmester og direktør for Kunstakademiet, malet af C.F. Gröger.

Den unge Hansen i det velstående Altona

Før den verden gik af lave, og C.F. Hansen selv blev en enerådende smagsdommer, havde han to produktive årtier som Bygningsinspektør i Slesvig og Holsten fra 1785 - 1804, hvor han fremmede den nye stil i arkitekturen. Den stilling tiltrædte han som 29-årig efter 2 et halvt års studierejse i Italien. Her havde han opbygget en så stor indsigt i romernes arkitektur, at han aldrig senere fik brug for at søge andre inspirationskilder.

Holsten var et hertugdømme under den danske konge. Selvom det ikke var en del af Danmark, var det styret fra København, og mange gjorde karriere i den rige provins, der var så tæt på Europa og de nye strømninger.

Altona var den andenstørste og andenvigtigste by i Kongeriget med ca. 22.000 indbyggere, da C.F. Hansen blev inspektør. Altona var en udpræget handelsby, og mange af C.F. Hansens byhuse lå langs Altonas fornemmeste gade Palmalie.

Palmalie har navnet fra en forgænger til croquet, som var populært blandt eliten i 16-1700-tallet, hvor midterrabatten faktisk var spillebane.

Alléen er bygget op om det, der engang var en art croquetbane, og var hjemsted for eliten i en by, hvor de danske konger gav udstrakte rettigheder til handlende, i direkte konkurrence med Hansestaden Hamburg. Den historiske grænse gik lige gennem Skt Pauli, kendt fra Reperbahn. Nok var Christian VII's Danmark enevældigt, men regler og forhold var mere lempelige end i Hansestaden Hamburg - man taler stadig om Dänischer Freiheit.

C.F. Hansens arkitektur kendes på sine detaljer.

Nogle af de mennesker, der blev tiltrukket af de liberale betingelser for handelen, var storkøbmænd som J.C. Goddefroy og englænderen John Blacker, der lod C.F. Hansen opføre pragvillaer på Elbens skråninger eller landsbyen Blankenese, hvor mange søfolk boede.

John Blackers hus på sin bakke i Blankenese. Det er i dag et velhavende villakvarter, hvor den Hansenske klassiske indflydelse ses på mange af de senere villaer i området.

I 1804 vendte C.F. Hansen tilbage til København, hvor han de følgende 41 år lagde stemningen på byen. En afmålt klassicistisk stil med vægt på detaljerne. Til sidst brød arkitekterne ud af klassiscismen, lige som København brød ud af sine volde.

Altona var til gengæld den friske udfordrer til Hamburg, og ikke den konservative hovedstad. Efter 1864 mistede Danmark Holsten, der først kom under Prøjsen, og siden blev Altona en del af Hamburg - i dag med 270.000 indbyggere. Den lokale egenart bliver stadig dyrket, og C.F. Hansens bygninger og detaljer er del af den arv.

En anden dominerende skikkelse i periodens kunst var Bertel Thorvaldsen. Som billedhugger dyrkede også han den klassiske stil til perfektion.

Andre artikler i Vejviseren om Dansk Guldalder i første del af 1800-tallet