Byens bevarelse kom ikke af sig selv

Byvandring om, hvordan København blev reddet fra udviklingen

1.8. 2017 kl. 19.30 vises filmen Citizen Jane: Battle for the City på Cinemateket i Gothersgade, med en efterfølgende debat.

Det er historien om aktivisten Jane Jacobs, der kæmpede imod og fik stoppet omsiggribende nedrivninger i New York. Blandt andet fik hun frelst det velkendte kvarter Greenwich Village, der ellers var udset til at forsvinde i en motorvejsudfletning.

Det er del af historien om New York, og den rivende udvikling, byen gik igennem. Jane Jacobs er borgeren, aktivisten og helten. Hendes modstander er Robert Moses, bureaukraten, bygmesteren og magtmennesket, som man kan læse mere om i anmeldelsen af en tegneserie om manden der satte sit markante præg på New York fra 1920'erne til 1960'erne.

Vandring om Københavns bevarelse

Byvandring.nu vil gerne bidrage til debatten med en vandring om bevarelsen af København i det 20. århundrede, hvor vi kan fremvise en række smukke eksempler på hvordan byen er blevet sparet for overdreven udvikling. Og et par eksempler på det modsatte.

Byvandring 1.8. 2017 kl. 16-18. Byens Bevarelse. Byvandringen begynder ved Nørreport (Kaffetårnet) og slutter ved Nyhavn. Link til oplysninger om turen, samt biletbestilling via Billetto.

København er Tårnenes By med de gamle gader og stræder. Vi tager det nærmest for givet. Men det er ikke nogen selvfølgelig at vi har Nyhavn, Gråbrødre Torv, og endda at Rundetårn står der hvor Christian IV bestemte det skulle. Byen er sluppet for krig og ødelæggelse siden brandene i 1728 og 1795, og det engelske bombardement i 1807. Men byen er også sluppet igennem det 20. århundredes hang til modernisering og sanering.

Det kunne let være gået anderledes, og det gjorde det næsten også. I 1950’erne blev Borger- og Adelgadekvarteret saneret, og man kan tage til Nørrebro se på brudfladerne efter saneringen i 1970’erne.

Der er et lidt længere spring til Stockholm – som heller ikke har været et offer for krige. Gamla Stan ligger smukt med sine snævre stræder. Men andre steder i byen blev udsat for nedrivninger og moderniseringer, der skulle bringe byen i takt med det 20 århundrede. Svenskerne havde også nogle andre forudsætninger for denne og andre byrenoveringer. Landet havde en bedre økonomi, da det ikke havde været besat under Anden Verdenskrig. Og der var en stærk lobby af industrifolk – ikke mindst fra bilindustrien – som gerne så byen åbnet op. Og så er broderfolket måske gladere for Store Planer i det hele taget. Resultatet ses mest markant ved Sergels Torg, i et område der før saneringen mindede om det gamle København.

Det gamle København kunne sagtens have været ramt af teknokratiske projekter. For eksempel var der en plan frem til 1930’erne om at nedrive Nyhavn, og endda tømme kanalen for vand og gøren den til en sporvognstunnel til Christianshavn. Vi har også omtalt planen fra omkring 1900 om at flytte Rundetårn af hensyn til biltrafikken..

Kampen fortsætter

Udviklingen vil ikke lægge sig. Et eksempel er Slagtergårdene på Vesterbro, som vi har skrevet om før, men det synes nu ret usikkert at området bliver bevaret.

Der er stadig værdifulde bygninger og miljøer, der er truet af udviklingen. Bevares, vi kan ikke bevare alt. Men det har givet København både sjæl og værdi at hæge om sin gamle karakter. Det er den historie, vi gerne vil fortælle, også i lyset af efterårets kommunale valgkamp.

Læs vores artikel med gode eksempler på bevaring.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Mermaid mishandling
Leveret s�ndag d. 1. oktober
Byens Bevarelse kom ikke af sig selv
Leveret tirsdag d. 22. august
Valentines Day 2017 vindere
Leveret tirsdag d. 14. marts

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture