Historien i Bybilledet - Ni årstal på Gråbrødre Torv

Denne øvelse handler om byens udvikling og historie. På pladsen har tiden indtegnet ni årstal. Tilsammen fortæller de om politik og dagligliv, katastrofer og kunst.

Start: Fag og temaer

• Historie: Danmarkshistorie efter 1660.
• Historie: Hvad er vigtige begivenheder at markere?
• Geografi: Brug af kort, byens indretning.
• Dansk: Sprog og digtning (Leonora Christine, Wessel, vers).
• Dansk/ Geografi: Byen som en slags tekst, som mennesker tilføjer til og ændrer gennem tiderne.
• Billedkunst/ Formgivning: Folk præsenterer sig. Glarmesterrosen, Ulfeldts bomærke, monogrammer over døre og på vandkunsten. Det er måder at vise hvem man er. Det kan følges op med at man selv designer monogrammer, signaturer og symboler i klassen.
• Matematik: Der kan laves regneopgaver ud fra årstallene.

Øvelse: Jagt på årstal

Øvelsen starter som en skattejagt, hvor eleverne bemægtiger sig pladsen. Ved at lede efter detaljerne får de et anden forhold til stedet, hvilket styrker nysgerrigheden.

Der er to kort ude i sidespalten. Klik på dem for fuld størrelse. Det øverste er med opgaveformuleringen, og kan printes til holdene. Det nederste har de ni årstal korrekt placeret.

Nogle af årstallene er nemme at finde, og gør opmærksom på sig selv. Andre er godt gemt – to sammenhængende årstal er nærmest camoufleret som del af en næsten udvisket historie. Det er mindepladen for Skamstøtten over Corfitz Ulfeldt. Den finder man ved at gå otte skridt fra kanten omkring vandkunsten og over mod det store platantræ. Det vil være et rent tilfælde, hvis eleverne opdager det på egen hånd.

Anden del: Gennemgang og diskussion

Når årstallene er fundet, gennemgår I hvor de er, og du viser de sidste.

Spørgsmål

• Hvilke årstal kan I finde?
• Hvad tror I der skete der disse år?
• Hvorfor har man valgt at mindes netop disse årstal?

I klassen

Det er oplagt at bruge tallene fra torvet som en ledetråd i gennemgang af historien.
Arbejde med at lave signaturer, bomærker og symboler, inspireret.
Diskussion af byen og verden, og hvordan vi indretter den.

Byen er en tekst, som mennesker tilføjer til og retter i gennem tiden. Særligt et historisk højspændt sted som Gråbrødre Torv. Torvet er en møbleret del af historien. Jeg vil gerne lære ungdommen, at de har mulighed for både at aflæse og at præge deres verden.

Løsning

Herunder er de ni årstal i rækkefølge.

1664: Nedrivning af Ulfeldts gård, henrettelse af Corfitz Ulfeldt in effigie, og rejsning af en skamstøtte, der kom til at stå i 178 år.

1732: På Gråbrødre torv nr. 1. Hus rejst efter den store bybrand i 1728.
De fire huse med gavle var typehuse tegnet af arkitekt Krieger efter branden, lignende huse kan findes andre steder i Købehavns gamle by.

"DEN FÖRSTE / STEEN / JEG HAVER LAGT / HVORFOR JEG SIGER HERN TAK / HVAD ILDEN HAR FORTÆRT / HAR GUD IGEN BESKIÆRT / HL BHL / Ao 1732"

Her lyder hyldest og ingen klage. Ordet “beskiært” skal forstås som “givet”.

1757: På Gråbrødretorv nr. 3. Huset har større tagetage i forhold til de andre i rækken.
Årstallet er til minde om en udbygning af ejendommen. Datteren af den oprindelige bygherre var blevet gift med en Hofplattenslager, så fint skulle det være. Deres navne var Anna Marie Lund og Søren Nielsen Schiøtt, som svarer til initialerne på slutstenen. (En Hofplattenslager leverede fade osv. til Kongehuset).

1772: Samme hus (Mindeplade under vinduet på anden sal).
"JOHAN HERMAN WESSEL / BOEDE HER 1772 DA HAN SKREV / KJÆRLIGHED UDEN STRØMPER"
Det er markeret af en senere tid, ca. 1950, hvor man har valgt at fortøjre Wessel på pladsen i 1772, hvor han skrev sit satiriske stykke ”Kærlighed Uden Strømper”. Det var Anna Marie Lund der var hans værtinde. Gad vide hvad Hofplattenslagerenken tænkte om Wessels jævnt uforskammede digterier?

Læs mere om Wessel og Kærlighed uden Strømper

1839: "Værtshus" står der på skiltet i 1. sals højde, i Gråbrødrestræde. København var fuld af værtshuse den gang.

1842: Det andet årstal på mindestenen i brolægningen: Skamstøtten fjernes.

1862: Over glarmesterrosetten i nr. 7.: ”Grundlagt 1862”.
Det er et skilt der viser at mesteren var medlem af Glarmesterlauget. Samtidig gav laugsskiltet ham lejlighed til at han kunne vise sin færdighed.

1971: Dato på vandkunsten på Gråbrødre Torv. Året er ved siden af kunstnerens monogram, SGJ for Søren Georg Jensen. Da vandkunsten blev opstillet vakte den stor harme fordi man mente at den ikke passede ind. Det var det første stykke abstrakte kunst der blev opstillet i København.

1994: Årstal på AABs afdelingen Gråbrødre Plads 2.
Det er et eksempel på bevarelse af gamle huse gennem byfornyelse.

Læs mere om Torvets historie i Vejviseren