Magtens Labyrint - Undervisningstur på Slotsholmen
Tur på 1,5 timer med pause. Fag: Samfundsfag, Historie og Håndværk og Design.
Mest egnet til Udskoling og Ungdomsuddannelser.
Turen bevæger sig på den lille ø, som Slotsholmen udgør. Undervejs sætter vi navn og sted på de vigtige dele af staten. Vi kigger også på historien og den spændende arkitektur, fra Ridebanen til den Sorte Diamant. Der er nogle forskellige rum, som vi bruger til at fortælle historien. Slotspladsen, der er ramme for demonstrationer og events, Prins Jørgens Gård med de klassiske guder og Højesteret og Bibliotekshaven, som i 2016 blev ramme for Pokemon Go feberen.
Vi fortæller om følgende institutioner på turen.
- Folketinget
- Kongehuset
- Højesteret
- Ministerierne
- Det Kongelige Bibliotek
- Nationalmuseet
- Nationalbanken
Turen kan være i forbindelse med besøg i Folketinget (her skal I selv tage kontakt). Men vi kan også besøge fx. de kongelige stalde, ruinerne eller repræsentationslokalerne. Dette betyder at der er mindre tid til den udendørs oplevelse af Slotsholmen.