Vesterbro gør Modstand 1940-45

Vesterbroere og modstandsfolk under den tyske besættelse

Vi følger de 5 forbandede år gennem Vesterbro, fra Stjerne Radio, ned ad Istedgade og ind i sidegaderne. Selvom Vesterbro var et rødt kvarter, så blev den nationalt sindede modstandsgruppe Holger Danske stiftet i Stjerne Radios baglokaler. Vesterbro og særligt Istedgade fik en særlig status under krigen. Den folkelige modstand var til stede fra dag ét, og tyske soldater på orlov havde forbud mod at begive sig herhen.

Gennem krigen blev skruen strammet, og det blev sværere og sværere at holde sig udenfor på Vesterbro. I de grumme sidste år af krigen var Istedgade et yndet mål for tysk terror, hvor der blev lavet gengældelsesdrab for sabotageaktioner. Turen går gennem Vesterbro til åstederne for sabotage, nedskydninger og bombardementer – og ikke mindst Folkestrejken i 1944.

Vandringen slutter ved Enghavevej med et besøg i en bunker hvor 4. Maj-Initiativet har sin udstilling af fotos og effekter fra Anden Verdenskrig.

Prøv også vores 9. april 1940 vandring: København bliver besat.

Tur om Besættelsen mellem Kongens Nytorv og Kastellet: Krigens Tid i Kongens København

Introduktionsartikel til ture om Besættelse og Modstand i Vejviseren

Vesterbro gør Modstand 1940-45

Aktuel tur