Ondt Blod under Torvet

Gråbrødre Torv er et af de smukkeste steder i København. Gamle huse – gule og røde omkring en brolagt plads. Når himlen er blå og det store platantræ er sprunget ud – så er paletten komplet og hyggen er fuldkommen ved de 10 restauranter omkring.

Men her har flydt blod, og nogle af de fordums beboere har været dybt forhadte. Der var også bitter strid mellem sæbehandlere her. Men for at følge med i dét, skal man ned i niveau med brostenene – og derunder.

Torvet har sit navn fra gråbrødrene, franciskanermunkene. De var tiggermunke, der lagde deres kloster her i 1328. Deres fattigdom var stensikkert bevis på fromhed og kontakt til gud. Derfor fik de gennem årene adskillige gaver og faste leverancer for at bede for adelens døde, for de fromme munke skulle jo blive ved at bede for den afdøde indtil dommedag. Dommedag udeblev, og den katolske tro blev udfordret. Efter et par hundrede år havde munkene travlt med at bede for de døde og fortære det udbytte de fik til gengæld. Der var ikke så meget tid til de fattige og fromheden. Munkene blevet berygtede som korrupte og fordrukne. Klosteret blev lukket i 1530. Efter reformationen i 1536 brugte konge og borger klosteret som stenbrud for de flotte munkesten, men man kan stadig finde de gamle klosterkældre, bl.a. i Peder Oxes Vinkælder.

?Læs artikel i Vejviseren om mursten i det gamle København
Mere om pladsens og husenes historie på den lokalhistoriske hjemmeside indenforvoldene.dk

Mindeår

Rundt omkring pladsen har tiden efterladt sin signatur i form af ni årstal på huse og andre steder. Det er minder om politik, dagligdag, ildebrand og kunst. Du kan finde en årstalsjagt blandt vore skoleopgaver. Den er også sjov at løse i fritiden, med eller uden børn til stede.

Gå til opgaven her, og forklaringen af Torvets årstal

Bland de ni årstal man finder på Gråbrødretorv er et par af dem meget svære at finde. Fra kanten af vandkunsten skal man gå otte skridt i retning af Platantræet. Her vil man finde en enkelt brosten i dobbelt størrelse. Om formiddagen risikerer man endda, at der er biler parkeret oven over den.

Det er mindestenen med Corfitz Ulfeldts monogram og årstallene 1662 og 1842. Den er lagt i brolægningen, hvor Skamstøtten engang stod i 178 år, til minde om Ulfeldts forræderi mod sin konge (og svoger).

Corfitz Ulfeldt blev født i 1606 i en adelig familie med 15 brødre og søstre. Han var ambitiøs og sulten, og blev gift med Christian IV's datter Leonora Christina. Han var uhæmmet korrupt, og blev rig som Kansler (ca. = Finansminister) for den aldrende og arrige konge. Men den sikre fremtid blev formørket da den uduelige ”Udvalgte Prins” døde i 1647, og lillebroderen besteg tronen som Frederik III året efter. Den nye konge og dronning måtte tåle flere ydmygelser fra Corfitz og Leonora. Men nogle år efter fik Frederik sin svoger anklaget for korruption, og parret gik i landflygtighed. Ved den skæbnesvangre fred i Roskilde i 1658 måtte danskerne give afkald på Skåne, Halland og Blekinge, og her var Ulfeldt at finde blandt de svenske forhandlere.

På Gråbrødre Torv blev Ulfeldts store gård revet ned, og Ulfeldt selv blev halshugget. Det vil sige, at der blev lavet en voksdukke af ham, fyldt med svineindvolde, og den blev halshugget. Skamstøtten rejs ”Til Æwig Spot og Skændsel”. Så stærkt var dette had, at da stenen gik til under branden i 1728, blev en ny lavet. Pladsen hed i alle de år Ulfeldts Plads. Kongens og dronningens bitterhed sivede over i folkets erindring, og Ulfeldt blev selve fjendebilledet på en landsforræder.

Frederik III fik sin halvsøster Leonora Christine lokket til landet, hvor hun blev indespærret i Blåtårn i Københavns slot i 22 år. Hun skrev senere erindringsbogen Jammersminde om sit fangenskab.

I 1842 blev skamstøtten endelig fjernet. Det var tid til at komme videre end at bære nag slægtled efter slægtled. Det følgende år åbnede Tivoli. I de år åbnede sig en helt ny epoke, med jernbane, folkestyre og en by, der brød de beskyttende volde ned. Det er nærmest som om, de to begivenheder markerer en ny periode i Københavns og Danmarks historie. I dag står Skamstøtten i den indre gård på Nationalmuseet.

Mindestenen blev nedlagt i brostenene i 1977. Det var som en markering af at folk 135 år før ikke længere blev mindet om et gammelt nag. Selv når den skrives i sten, er historien ikke så simpel endda.

Fejder om strømper og sæbe

De sidste skandaler på torvet er i den lettere genre.

Som mindetavlen på nr. 3 bekendtgør, levede Johan Hermann Wessel her i 1772, da han skrev "Kærlighed uden Strømper". Wessel var medlem af Norske Selskab og kendt for sid vid, og glad for våde varer var han også. Stykket er en satire på det højmodige drama, der var populært i 1770’erne. Selv den gale kong Christian havde stået på scenen som tragisk helt.

Læs mere om Kærlighed uden Strømper og den Københavnske skueplads her

I de år var torvet – som alle pladser i byen – også sted for handel. Der var nogle slagteboder her; men det var især handel med børster, koste og rengøringsmidler, der var specialiteten på Ulfeldts Plads.

Torvet led slemt under bombardementet i 1807 (på dette maleri ses skamstøtten til højre); men livet gik videre, og i året 1909 florerede en konflikt mellem to af pladsens sæbehandlere. I den nuværede nr. 3 var der opsat et skilt. "Her er den rigtige gamle Sæbekælder, hvor de rigtige gamle Sæbekælderfolk boer". Men henne i nr. 11 krævede man også at være de ældste på pladsen. Skiltet her lød "Her er den Ny Sebe Kielder; Vor die Gamle Sebe Kielder Folk er in fløttede".

Så også den gang kunne der foregå skiltekrige i København. Måske ligger der en lige så bitter familiestrid bag det, som der lå mellem Frederik III og Corfitz Ulfeldt.

Søren Kierkegaard lejede sig i 1837 ind som student i det nærliggende Løvstræde. Han har kendt historien, og overvejede at skrive et komedie under titlen “Striden mellem den gamle og den nye Sæbekielser.” Man kan finde skitsen i Kierkegaards Samlede Værker.

Kierkegaard fandt altid inspiration i sin by, og tidens København fungerede en gang imellem som en udvidelse af hans indre tankeverden.

Introduktion til Kierkegaard-tema i Vejviseren

Tre år derefter, 1840, blev danmarks første fotografi taget på Gråbrødre Plads. Der ligger en mand for foden af Skamstøtten. Er det en svirebror, der sover rusen ud - eller er det fotografens medhjælper? Den gang skulle man holde posituren rigtig længe for at komme med på et billede. Men mennesker på billeder giver dem liv - også når der er tale om en ubevægelig sort figur for foden af en skamstøtte.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Mermaid mishandling
Leveret s�ndag d. 1. oktober
Byens Bevarelse kom ikke af sig selv
Leveret tirsdag d. 22. august
Valentines Day 2017 vindere
Leveret tirsdag d. 14. marts

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture