Gå selv guide til Nordhavnen

af Morten Lander Andersen
Fotos og efterskrift af Paul Hartvigson

De nye metrostationer åbner uden officiel fejring og uden den planlagte tur med byvandring.nu. Vi vil dog invitere jer ud på en tur gennem Nordhavnens historie og nutid. Og tager du cykel med, kan du nå helt ud til krydstogtskaj, skudehavn og og der hvor fremtiden er planlagt til at vokse frem.

Når du stiger op til den nye metroplads på Nordhavn, lander du i et stykke spændende københavnerhistorie – ja, faktisk danmarkshistorie.

I 1800-tallet, da kendte skikkelser som H. C. Andersen gik tur ved stranden og nød udsigten over Øresund, kunne man ikke ane de store omvæltninger, de moderne tider ville få for dette stykke af kysten. Hvor Nordhavn Station ligger i dag, lå dengang et lille kalkbrænderi – anlagt i 1731 – på en lille naturlig pynt, der stak ud i Øresund. Kystlinjen lå, hvor Strandboulevarden løber i dag.

Tegningen er fra strandpromenaden ved Classen Have i 1805. Der er ganske udramatisk røg fra Kalkbrænderiet på den lille pynt. Blot to år efter foregik Slaget på Rheden, og nogle af de danske fartøjer lå netop i det farvand hvor dele af Nordhavn ligger i dag.

Med tiden var der behov for en større havn, og i 1885 blev Nordhavnen til, med Redhavnen som en særlig havn, der forsynede skibe, som lå for anker ude i Øresund. Den blev i 1970’erne opfyldt, og Portland Towers troner i dag der hvor indsejlingen var. På billedet kan man se den lille havn med adgang fra Nordhavnsbassinnet, og også de to tårne - tidligere siloer, der er ombygget til kontorer. Her ligger blandet andet Tysklands ambassade i dag.

I 1891 begyndte Nordhavnen at blive udbygget i den store stil med anlægget af en Frihavn efter fransk forbillede. Tyskerne var gået i gang med at grave Kielerkanalen gennem det område, Danmark mistede i 1864. Så det handlede både om national stolthed, men også om at beskytte Københavns rolle som mellemstation for skibstrafikken i Øresund.

Et område af havet mellem Kastellet og den nye Nordhavn blev inddæmmet og udgravet til havnebassiner. En formidabel opgave, for det meste udført med håndkraft. I juni 1894 indviede man Københavns Frihavn – nøjagtig et år før Kielerkanalen!

Frihavnen blev med tiden en stor succes, og Nordhavnen blev indlemmet i området. Så du kan både kalde stedet for Nordhavn og Frihavn, det går ud på ét. Området omkring Nordhavn Metro hedder også Århusgadekvarteret, fordi den lange Århusgade går fra Østerbrogade og fortsætter ud i Nordhavnen. Som toldfrit område var Nordhavnen spærret af med et højt jerngitter ligesom Frihavnen. Der var kun adgang for folk med gyldigt ærinde, for man ville undgå smugleri.

Udsigt fra metropladsen over mod de bygninger, hvor Riffelsyndikatet førhen lå. Billede er fra dagen før stationen åbner 28.3. 2020.

Den store aktion i 1944

Lige omkring metrostationen ligger nogle ældre røde bygninger. Det er det gamle Riffelsyndikat. Fabrikken hed oprindeligt Dansk Rekylriffel Syndikat og var stiftet i 1896. Rekylgeværet, navnet hentyder til, var det berømte Madsen-gevær, opfundet af Vilhelm Hermann Oluf Madsen (1844-1917). Under Anden Verdenskrig hed fabrikken Dansk Industrisyndikat, men blev stadig kaldt Riffelsyndikatet. Våbenfabrikken havde stor tysk interesse, og kort efter besættelsen i april 1940 havde man leveringsaftale af våben til Tyskland og deres allierede. Derfor blev fabrikken udsat for flere sabotager af modstandsbevægelsen. Den største var et frontal angreb, hvor man på en halv time overmandede det store korps af sabotagevagter og placerede ikke mindre end 400 kg sprængstof, mens man tog alle de våben med, man kunne få. Det var den 22. juni 1944, og den aktion er gået over i danmarkshistorien som den største sabotage under besættelsen på grund af den enorme mængde sprængstof. Aktionen blev orkestreret af BOPA, men andre grupper var også med. Den krævede et stort mandskab; for eksempel var der modstandsfolk på Nordhavn Station, der standsede S-togstrafikken og advarede folk i området. Man anede nemlig ikke hvad der ville ske, når 400 kg trotyl blev futtet af. Det meste af sprængstoffet blev placeret i den store røde bygning, hvor der i dag ligger en Meny-filial.

Inde i forretningen fortælles historien på ti plancher. Plancherne er forfattet af artiklens forfatter, Morten Lander Andersen, og han fortæller og guider gerne i detaljer om aktionen. Her er en af de illustrationer forfatteren har fundet af aktionen, hvor man ser skaderne efter 400 tons sprængstof.

En af Nordhavnens store succéser er Lüders konditag, hvor et parkeringshus har fået legeplads for alle aldre på taget. Det er præmieret arkitektur, og udsigten er skøn. Hop en tur i trampolinen og se direkte ned – alle otte etager. Der er to trapper derop, men også en elevator, hvis din kondi ikke er så god.

NB Forår 2020 er taget lukket for besøg som andre steder med idrætsredskaber. Men Lüders er også interessant for de motiver, der er stanset ud i de rustrøde plader, som huset er beklædt med. Her er gengivet billeder, steder og personer fra Nordhavnens over 100 år lange historie.

Havnens historie udtrykt gennem huller i metal på trappen op til konditaget.

Hvis du fra Metrostationen går ud til Kalkbrænderivej, ser du på hjørnet fire skulpturer af Bjørn Nørgaard – de fire tumlinger foran PFA’s hovedsæte. Tumlingerne repræsenterer menneskets fire aldre - barndom, ungdom, voksenliv og alderdom. "Barndommen" er så skinnende at man kan spejle sig i den, hvor alderdommen er rusten og reflekterende.

Længere fremme ligger Kalkbrænderihavnen. Kalkbrænderierne havde gode tider engang, og der opstod et nyt kalkbrænderi – kaldet Det Nye Kalkbrænderi, og det før omtalte blev kreativt kaldt Det gamle Kalkbrænderi. Her har der ligget runde bygninger til brænding af kalk. De er væk til fordel for Svanemølleværket, som også har udspillet sin rolle.

Kalkbrænderihavnen er ikke industrihavn mere. Ligesom Nordhavn har den gennemgået en forandring til nyt liv. En forandring som stadig foregår, og meget nyt vil ske i dette område. De gamle kulkraner står her stadig – i dag omdannet til konferencerum og hotelværelse. Her finder man også Utzonbyen. Jørgen Utzon – verdenskendt for operahuset i Sidney – har her sit eneste byggeri i selve København. Det er firmaet Paustian, der bor i det hvide tempel, som har fået selskab af lignende bygninger. De er tegnet af hans søn – Kim Utzon. Det er disse bygninger, der har inspireret til den hvide farve på den anden Metrostation, Orientkaj Station, der er den eneste på de nye metrolinjer, der ligger over jorden, og indtil videre er endestation.

Jørn Utzons Paustiantempel og et par gamle kraner ud mod Kalkbrænderihavnen. Den som står længst væk er indrettet med mødelokale i syv meters højde.

Navnet Orientkaj antyder områdets historie med handel fra hele verden. Der er nogle gamle pakhuse i området, og Københavns Containerhavn bag et hegn.

Nord for Orientbasinnet ligger Copenhagen International School, som åbnede i 2017. Bygningen spiller i grønt og blåt, som en samling firkanter, der spejler både vandet i bassinet og de stablede containere, som er de nærmeste naboer. Det er Københavns største skolebygning med 25.000 kvadratmeter. Den er del af et verdensomspændende net af internationale skoler, hvor man følger de samme læseplaner globalt. Det skal være muligt at flytte sin familie med jobbet og have sine børn til at gå i en tilsvarende skole i Los Angeles, Singapore eller Nairobi.

Skolen er bygget til at matche de nuværende naboer og hvad der måtte komme af huse i fremtiden, for der er planlagt et boligkvarter, hvor containerhavnen ligger nu.

Efterskrift: Til kanten af Nordhavn på cykel

Indtil 2014 var området ved Oceankaj anløbssted for de største krydstogtsskibe, men det år åbnede de store krydsttogtsterminaler på Oceankaj, længst ude i Nordhavnen.

Det er et godt mål for en ambitiøs cykeltur i området, med vendepunkt måske fra Cruise Terminalens udsigtstårn, sydligst på Ocean Kaj. Det vil tage et par timer at opleve hele området på to hjul mellem containere, gamle pakhuse og grønne arealer.

Udsigtstårnet på Ocean Kaj, med Refshaleøen og Amager Bakke i baggrunden.

Fortsæt langs metrolinien ad Sundkrogsgade fra Orientkaj Metro. Det er en kantet tur hvor man skal dreje højre-venstre-højre nogle gange. Man passerer et par af auktionshusets Bruun Rasmussens afdelinger, lagerpladser for containere, ubebyggede grunde, fitnesscenter, minigolf og UNICEFs verdenslager på vej til Oceankaj med de tre store krydstogtsterminaler. Der er stor aktivitet med busser, når der er anløb (i sommerhalvåret), og meget tomt alle andre dage.

Oceankaj er det ene yderpunkt vendt mod øst og syd. Kattegatvej fører til den nordvestlige kant ved Skudehavnen bag Københavns Fisketorv med udsigtspunkt over mod Hellerup. Nordhavnstippen er et afspærret område mellem de to. Her bliver fyldt op med jord fra metroarbejde, og nyt land bliver skabt.

I udkanten af Skudehavnen.

Der er planer for bebyggelse i hele området over de næste fyrre år. Med tiden finder vi ud af, hvor metrolinjen faktisk vil fortsætte. Men indtil videre hedder endestationen Orientkaj.

Byvandring.nu holder øje med udviklingen og arrangerer både vandreture og cykelture i området.