Guldalderens gadesnavs

P.C. Klæstrup er kendt for at karikere Søren Kierkegaard i satirebladet Corsaren i 1846.. Men tegneren beskrev hele sin Københavnske samtid. Tag en tur gennem Guldalderens hovedstad med danmarks første avis-illustrator.

Mindeplade for PC Klæstrup i Rosengården, Københavns Indre By, med en af hans kendte karikaturer af Kierkegaard.

Søren Kierkegaard undgik at blive "fanget" på et fotografi. Derfor er Peter Christian Klæstrups karikaturer det nærmeste vi har af portrætter af ham, udført mens han levede.

Klæstrup havde blik for mere end en starut som Søren Kierkegaard. I ca. 40 år tegnede han livet i København. Mindepladen ved hans bolig i Rosengården hylder ham som Danmarks første bladtegner. Han havde lidt svært ved at få bygninger og mennesker til at passe helt sammen i billedet, men folk købte hans tryk i stort tal, nok fordi de genkendte deres verden.

Lad os tage en tur med tegneren.

Her arbejder kobbersmedene ude i gaden, sælgerne råber, og et militærorkester rykker ind i baggrunden. København var en larmende, livlig by. Det er et under at tidens skønne ånder fik ørenlyd til at tænke deres høje tanker.

En Kælderdansebod. Støj-gener fra forlystelser i Indre By er heller ikke et problem af ny dato.

En Høkerloge. Det vil sige en teaterloge lejet af en såkaldt Billethøker, fx i det Kongelige Teater. Høkeren solgte så mange billetter til logen som han nu fandt for godt. Det gamle Kongelige Teater fra 1748 lå mellem det nye Kongelige Teater og den nuværende Metro. Der var plads til 1000 tilskuere, altså op mod 1% af byens befolkning. På de billige pladser er man kommet tæt på hinanden.

Beboerne i Peter Madsens gang var sikkert for fattige til endda en høkerbillet. Smøgen var berygtet for sin fattigdom og prostitution. Den fine Ny Østergade blev anlagt her, da området revet ned i 1890'erne. Da var der kommet brokvarterer uden for Indre By, hvor de fattige kunne flytte hen.

De endnu mere elendige kunne finde husly på Pjaltenborg - byens billigste logi. For at spare på pladsen blev de logerende hægtet op med en rem, så man hang og sov. Befolkningen havde faktisk passeret byens bristepunkt. (Billedet viser ikke, hvor slemt det nok var, men Klæstrup leverer det eneste billede af forholdene).

Pjaltenborg brændte ned i 1850, mens Kierkegaard var genbo i Rosenborggade. Klæstrup har et billede af en anden ildløs i byen. Brandvæsenet var været effektivt den gang, for den overbefolkede by oplevede ikke nogen storbrand efter 1795.

Militære manøvrer var en folkefornøjelse, hvor man kunne undslippe byen som deltager eller tilskuer. Her er Studenterkorpset på vej hjem fra Fælleden. Der var 900 i korpset, for alle de indskrevne på universitetet havde pligt til at stille til det - hvis de ikke som Søren Kierkegaard blev kasseret.

Læs også

Kierkegaard gik også i København. Læs mere
Guldalderen set gennem Vejviseren af 1845

Kilde: P. Klæstrup: Det forsvundne København 1967.
(Peter eller Christian eller P.C. - det skifter lidt)

Galleri af Klæstrups tegninger på Københavns Bibliotekers hjemmeside.. Nogle af illustrationerne er hentet herfra. Andre er scannet fra den nævnte bog.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Christianshavn 400 År Festival
Leveret mandag d. 20. august
To særlige ture til midsommer 2018
Leveret søndag d. 24. juni

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Jul på det folkelige og festlige Vesterbro. Det gamle brokvarter har mange gamle traditioner til jul, fra juletræsfest i Folkets Hus til udstillingen i Havemanns magasin. Vi hører både om den gamle julehygge, og om jul for de fattige og udsatte.

Læs mere …

Leveret torsdag d. 15. november Mærkater: