Grundlovsoptog der gik ind i historien

Vi går mest i fodsporene på historien og de store begivenheder. Men fortiden byder selv på byvandringer, hvor historien blev skabt eller skrevet. Nogle af de ture foregik i København og havde med Grundloven at gøre. Følg tre markante optog – i 1848, 1915 og 1920.


1848: Martsdagene

Folketoget Fra Rådhuset på Nytorv til Christiansborg Slotsplads

Baggrund

Bølgerne gik højere og højere i 1848 i Europa, hvor befolkningerne havde været holdt i kort snor i årtier. Optøjer blev til oprør i Rom, Paris, Wien og Berlin. Frihedsdrømme og fædrelandskærlighed nåede til Kiel og København.

I Berlin vandt de revolutionære nationalister første runde af Revolutionen. Det var grunden til, at kongen snart lovede at Prøjsen ville støtte Schleswig-Holsteinerne mod de danske undertrykkere.

I København fik den nationalliberale leder Orla Lehmann varmet op under sine partifæller og under folkestemningen med møder på Casinoteateret i Amaliegade. Lehmann havde siddet i fængsel for frækhed mod Kongen; og fræk, det var han. Han ophidsede forsamlingen med oplysningen om at oprøret var udbrudt i Kiel, og at Hertugdømmerne ville løsrive sig fra Danmark. Der blev vedtaget resolutioner og besluttet at gå i optog til den nye konge, Frederik VII, den næste dag og kræve handling og folkestyre.

Meddelelsen om oprøret i Kiel var opdigtet til lejligheden. Lehmann havde ingen oplysninger om det, og der var ingen telegraflinie. Han havde mobiliseret en folkestemning, og så skulle der handles hurtigt!

Forløb

Måske 30.000 mennesker mødte op på Nytorv (hvor det nuværende Domhus også var Rådhus). På trods af, at folkemassen var ophidset, så foregik turen i ro og orden. Da man nåede Slottet, var kongens svar parat. Han gav sig – og lovede at gøre alt for at holde Slesvig i riget.

Optoget d. 21.-3. gik i god ro og orden ned ad Vimmelskaftet. Øverst til højre kiggede Grundtvig ud af vinduet. Til at begynde med tog han ikke del i Folkestyret. Senere blev han en meget engageret parlamentariker.

Forhandlinger havde foregået natten og morgenen igennem. Enevældens mænd ville ikke tage styrkeprøven mod folkestemningen i København. Man frygtede måske for blod i gaderne. I stedet kom blodet til at flyde i Slesvig. For da efterretningen om omvæltningen i København nåede til Hertugdømmerne, blev et brud næsten uundgåeligt. Tre års borgerkrig blev konsekvensen.

På Spil

Lehmann havde spillet koldblodigt – og havde fået modstanderen til at lægge kortene. Hvis nogen havde afsløret hans bluffnummer, var han ikke gået hen og blevet en af Folkestyrets helte.

Virkning

Vi fik folkestyre med Grundloven året efter, og vi fik tre års borgerkrig, som Danmark klarede (og regningen kom i 1864). Kongen blev uhyre populær i folkest brede lag, som den første konstitutionelle monark.

Kongen opgav den enevældige magt. Historien siger, at den unge konge Frederik VII gav sig, da han fandt ud af: 1) Hvis han ikke var enevældig, kunne han sove så længe om morgenen, som han lystede. 2) Han kunne gifte sig med Louise Rasmussen (som blev Grevinde Danner).

Søren Kierkegaard var skuffet. ”Det er som i en familie, hvor forældrene ikke have kunnet få børnene til at lyde - så siger forældrene: Nu vel, så tag I kommandoen og lad os lyde, det går bedre. Og ved forældrenes respekt for, hvad det er at lyde, går det virkelig et øjeblik bedre. O, men denne usandhed! Og den må dog til sidst føde en ulykke af sig.”

Læs flere af filosoffens udfald mod Folkestyret.

Ulykken var allerede sket. Prisen for Folkestyrets sejr i Danmark blev et par ubehagelige krige i det dansk-tyske grænseområde.

Den 22.-3. 1848 var folk igen på gaden. Den slesvig-holstenske delegation ankom til byen, og forhandlingerne om en ny regering trak ud. En tegner har gengivet en ophidset folkemængde foran Hotel d’Angleterre. De folkelige kræfter var sluppet fri, og Lehmann og de andre nationalliberale havde dem ikke helt under kontrol endnu.

Se vores tur ”Vejen til 1864” - designet for skoler, og kan nydes af alle, der vil have overblik.

Mellemspil

Grundloven var genstand for ændringer, strid og mange optog i slutningen af 1800-tallet. Kong Christian IX omgav sig med sine valgte ministre – nævneværdigt JBS Estrup, der styrede 1875-94 - lod hånt om folketingets flertal og oprettede et korps af gendarmer, der kunne slå ned på utidige politiske optog og andre unoder fra pøblen.

?Hør mere om Estrups evner på vores cykeltur på Vestvolden

Magtens knude blev løst i 1901, hvor parlamentarisme blev knæsat som politisk skik. Herefter skulle enhver regering udgå fra folketingens flertal.


1915: Kvinderne viser flaget

Fra Grønningen til Amalienborg og tilbage igen

Sif Obel bar fanen og ledte fortroppen af demonstrationen, der her er drejet ind på Amalienborg Slotsplads.

Baggrund

Grundloven i 1915 blev gennemført efter en anderledes ordentlig proces end den i 1849, med års forhandlinger og tovtrækkeri. Kvinderne fik stemmeret. Ansatte fik stemmeret, og fattige fik det for det meste også. Først fra 1915 havde et flertal af danskerne faktisk stemmeret til valgene.

Forløb

På Grundlovsdagen d. 5.-6. skulle den nye lov underskrives i Rigsdagen. Kvinderne indtog byens scene den dag. Festklædte kvinder gik i optog fra Grønningen på kanten af Østerbro marcherede via Amaliegade til Amalienborg Slotsplads, hvor en delegation skulle møde kongen.

Det var en gennemkoreograferet og planlagt demonstration, tilrettelagt af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. Kvinderne ville demonstrere, at de var fuldt i stand til at tage deres ansvar i samfundet.

Virkning

Kong Christian X blev takket, selvom Grundloven af 1915 ikke var hans ønske, med stemmer til fruentimmere, fattige og folkehold. Det kan man også høre i slutningen af hans svar til delegationen, hvor han ellers ønskede kvinderne tillykke:

"På ét sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes; thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark."

Kvindetoget på vej ad Amaliegade. En velorganiseret vandring, som ingen kunne sætte en finger på.

På Spil

Dagen var en triumf for kvinderne med deres velorganiserede optog. Kongens svar viser dog også, at den fulde lighed ikke var en given ting endnu.

Kontrasten var i 1915 også tydelig mellem Danmark og størstedelen af Europa, der lå i krig - med mændene i skyttegravene og kvinderne i fabrikker på hjemmefronten.


1920 – Mellem statskup og revolution

Fra Københavns Rådhus til Amalienborg

I 1920 var der til gengæld uro. I kølvandet på Første Verdenskrig og politisk strid om et afstemningsresultat om grænseændring, balancerede Danmark på randen af revolution.

Baggrund

Det tredje optog fandt sted kun fem år efter, og lige som i 1848 satte det slesvigske spørgsmål skub i sagerne. Som taber i Første Verdenskrig måtte Tyskland afstå land og gå med til folkeafstemninger i Slesvig. Nordslesvig (Zone 1) stemte sig til Danmark, men syd for vore dages grænse var 80% for Tyskland. Kongen og andre patrioter ønskede, at Danmark skulle kræve ”Zone 2” gjort neutral, og kæmpe for at især Flensburg (Flensborg) blev dansk. Her overfor stod statsminister Zahle, som henviste til danske politiske aftaler og princippet om folkenes selvbestemmelsesret.

Kongen krævede regeringens afgang og Zahle nægtede igen. Christian X fyrede derfor regeringen med et folketingsflertal bag sig. Fagbevægelsen og Socialdemokraterne varslede straks generalstrejke. Det kom til rasende demonstrationer med arbejdere, der råbte på kongens afgang. Ville tidens uro give revolution i Danmark?

Forløb

Optog gik fra Københavns Rådhus til Amalienborg. Et flertal af Borgerrepræsentationen tog turen for at protestere over for kongen. Siden enevældens dage havde Magistraten nemlig en hævdvunden ret til at få foretræde for majestæten. Byrødderne talte Thorvald Stauning og andre socialdemokratiske og radikale ledere. Kongen tog imod advarslen, men afviste at genindsætte ministeriet Zahle. Bag kulissen fik besindige borgerlige politikere og HN Andersen fra ØK kongen talt til fornuft. Kongen fyrede det ministerium, han havde udpeget 5 dage før, og en upolitisk overgangsregering blev udpeget.

Delegationen ankommer til Amalienborg d. 3.-4. 1920. En gruppe alvorlige mænd og en enkelt dame. Det er Stauning forrest i midten og overborgmester Jens Jensen til venstre for ham. Kvinden er den radikale Elna Munch, der sammen med bl.a. Stauning havde fået idéen til at lægge pres på kongen på den måde.

På Spil

Statskup? Revolution? Sådan så alternativerne ud, og i udlandet var der utallige eksempler på uro og omvæltninger. De demokratiske ledere tog initiativet under Staunings ledelse, og gik på tværs af den stemning, der herskede i gaden. De viste handlekraft både over for den fornærmede konge, og over for de vrede demonstranter, der gerne havde set større omvæltninger.

Virkning

Revolutionen blev afblæst, og ingen dansk konge har blandet sig i politik siden da. Danmark måtte finde sig i, at halvdelen af Slesvig blev tysk. Demokratiet kom styrket ud af konfrontationen, og det overlevede både verdenskrisen og den tyske besættelse.

Først i 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Kong Frederik IX underskrev den uden protester, og ved den lejlighed blev hans datter Margrethe også tronarving.


Byvandring som historisk bevægelse

To af vandringerne skete i et land på kanten af kaos, med meget vidtgående udfald. Kvindernes optog skete under mere fredelige forhold, men havde en stor symbolsk betydning.

Byvandring.nu glæder sig til at følge andre historiske bevægelser. Både i byen og i bøgerne.

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Byens Bevarelse kom ikke af sig selv
Leveret tirsdag d. 22. august
Valentines Day 2017 vindere
Leveret tirsdag d. 14. marts

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Gå på opdagelse i landsbyen, der ligger gemt midt i storbyen. Her oplever du det gamle Valby, fra Tingstedet og Nordisk Film til villaerne ved Søndermarken, og alle de historier der ligger der imellem.

Læs mere …

Leveret s�ndag d. 30. april Mærkater: