Grundlovsvandring: Når Folkestyret Begrænser sig selv

Ministeriet Frijs, under Krag-Juel-Vind-Frijs, hvorunder stramningen blev vedtaget. Det er det mest festlige billede jeg kunne finde til at illustrere 1866. Men vandringen skal nok blive morsom, for den der tør grine af sit fædreland.

Grundlovsvandringen 2016 markerer 150-året for 1866-revisionen af 1849-grundloven. Det var ikke den første, men det var den mest vidtgående ændring.

I kølvandet af Nederlaget i 1864 fik det overdrevne demokrati del af skylden for den nationale katastrofe. Nogle grupper var i det hele taget imod de friheder den almene befolkning havde fået efter 1849. Efter et par år blev der gennemført en revision af Grundloven, der begrænsede rettigheder og favoriserede samfundets rigeste.

Den 5.-6. markerer Byvandring.nu 150-året ved byvandringen ”Når Folkestyret Begrænser sig Selv.” Jeg vil lave den oplagte kobling til nutidens politik. (Et jublæum der ikke kalder på den offentlige stolthedsrus, der var gældende ved 100 års jublæet for Grundlovsændringen i 1915 med bl.a. kvindernes og tyendets valgret).

Emnet foldes ud på en tur fra Rådhuspladsen til Christiansborg, i Københavns indre by, hvor vi passerer Byretten, Domkirken, Universitetet og andre steder af interesse.

Hvem tog initiativ til stramningerne og hvem skulle overtales?
Hvordan lød argumenterne for stramningerne?
Hvilke grupper i befolkningen mistede især rettigheder i 1866?
Hvordan understøttede det intellektuelle miljø udviklingen?
Hvem talte imod udviklingen, og hvorfor talte de forgæves?

Samtidig vil jeg se på, hvem der taler for stramninger i dag, hvad argumenterne lyder, hvem der mister rettigheder i dag osv.

Bonusspørgsmål: hvordan svarer reaktionen efter 1864 til nutidens kulturparanoia?

Der er sikkert ikke nogle andre overhovedet, der vil markere dette mørke kapitel i demokratiets historie på dagen. Jeg føler mig kontrær og kulturradikal i årets anledning.

Flere oplysninger følger.

-Paul Hartvigson