Locations i Erik Ballings København

Gennem fire årtier som instruktør fortalte Erik Balling historier med billeder af et karakteristisk København.

Skrevet ved Olsen-bandens 50 års jubilæum, hvor vi lancerer Olsen-bande byvandringer i Valby gennem Maj 2018.

Olsen-bandens København virker som en verden med ganske særlig stil, og byen bliver en slags medspiller med sine skiftende scener. Fra Børsens spir til officielle ejendomme og bankpalæer med bonede gulve, til vagtskure og slidte småfabrikker og baggårde. Erik Balling havde sans for det særlige ved København gennem hele sin lange karriere.

Her er et par eksempler først som sidst i instruktørkarrieren.

Kispus i farvefilmens forår.

Der er komposition og kontrast i startbilledet på Danmarks første spillefilm i farve.

Da biografpublikummet skulle opleve den første danske spillefilm i farve i 1956, blændede instruktør Balling op for Christianshavns Slotsplads med Børsen i baggrunden.

Tre postbude i rødt kører ind i billedet som kontrast til de grønne tegltage og Børsens spir, og etablerer at det er morgen. Den unge heltinde kommer til syne dernede i småløb forbi kameraet, og historien er i gang. Det er en historie om kærlighed, klæder og forviklinger i øvrigt, med Helle Virkner som sypigen Eva.

Senere i historien forlader hun sin arbejdsplads, en systue på Christianshavn. Som det ydre valgte Balling et tidligere støberi i Dronningensgade.

Den gamle fabrik i Dronningensgade er kulisse i Kispus, og blev ti år senere hjemsted for Filmmuseet, der boede hyggeligt og småt indtil 1996, hvor det rykkede sammen med Filminstituttet Gothersgade.

Veninden bliver hentet på motorcykel af sin kæreste og vi ser dem forsvinde op ad Dronningsgade, som fremstår mere snavset og meget travlere i 1956 end i dag.

Balling fanger folkelivet i Christianshavn fra før slumstormere og gårdrydninger.

Eva går den anden vej, ensom og ned mod volden. Erik Balling fortæller historien ikke bare med skuespillerne, men også med stederne. Og med vejret. Filmen starter, hvor der endnu ligger sne, men foråret rykker ind i takt med at kærlighedsintrigerne udfolder sig.

De kendte klassikere

Erik Ballings store folkekære værker er Olsen Banden, Huset på Christianshavn og Matador (som jeg ser bort fra, da vi ikke har byvandringer i Korsbæk).

Det folkelige Christianhavn er også rammen for serien Huset på Christianshavn på TV 1970-77. Balling holdt ved både steder og skuespillere. Helle Virkner vender tilbage til bydelen som fru Flyttemand Olsen, og der er mange andre kendte ansigter. Amagergade var scenestykke for de små intriger omkring de løjerlige beboere. Der står stadig Rottehullet på den lille bygning overfor selve "huset", hvor Emma regerede i Bodil Udsens skikkelse. Det er næsten som etableret i et stykke folkelig fredning, dog ikke som værtshus men som et par andelslejligheder.

Amaergade 2018, med flyttevogn. De moderne bygninger i gaden (bl.a. en børneinstution) er meget diskrete. Til venstre på den gule lave bygning ser man rottehullets skilt bevaret.

Olsen-banden bruger locations fra hele København (og så fjernt som Paris og Costa del Sol). Det er allermest byen, der er baggrund. Hvad enten det er kendte bygninger eller ukendte og undseelige skure der er bagtæppe, kan de ses, aflæses og på en måde genkendes af tilskueren, selv de ukendte steder er en del af byens billede.

Christian Monggaard skriver et afsnit i sin Balling-biografi om Olsen-bandens visuelle stil (side 312-15), om en instruktør der meget stilbevidst IKKE bruger avancerede tricks. En assistent (Ove Sprogøes søn) foreslog en dristig kameratur for effektens skyld. Balling forklarede den unge mand hvad ideen var: ”Olsen-banden er tegneseriefigurer, som vi har gjort levende og skaber en verden omkring. De bevæger sig horisontalt fra billede til billede, fra rude til rude, lige som man læser en tegneserie, og de kommer altså ikke kørende i sjove kameravinkler, allerhøjst et zoom.”

Figurerne i Olsen Banden er i centrum, og de er dermed blevet folkeeje. Silhuetter på et plankeværk bag Amagerbanen ved Vermlandsvej.

Det er en grund til at det er let at følge med i Olsen-banden, også for os, der kan nyde billeder af byen fra for 35 – 50 år siden. Det giver så også rytme, ro og mulighed for at karaktererne kan udfolde sig.

Læs mere om vores tur til Olsen Bandens Valby.

Afsked i Sydhavnen

Ballings sidste spillefilm som instruktør var slumromancen Midt Om Natten, udtænkt af de unge talenter Kim Larsen og Egon Clausen, som lod sig lokke til Nordisk Film.

I historien bliver Arnold (Egon Clausen) og Benny (Kim Larsen) og deres medboere hjemløse efter politiet rydder det hus de er flyttet ind i på Nørrebro. Måske var de passende huse på Nørrebro besat, så det er Sverigesgade på Amagerbro, der er rammen, en gade med små og store huse.

Gaden i åbningen af Midt om Natten, i sekunderne før politiet rykker talstærkt ind.

Handlingen flytter sig til et havneområde, hvor de husvilde unge slår sig ned i et frit samfund i en nedlagt fabrik, med de udfordringer der efterhånden følger af egne drømme, følelsers forviklinger og ydre pres, i form af rockeragtige typer og Poul Bundgaard som nedrig politiker.

Men før det går galt, skaber Arnold og Benny kontakter i det lokale miljø, laver aftaler med skrothandleren Charlie (Buster Larsen) og får charmeret sig til kredit hos købmanden (Ove Sprogøe). Købmandsbutikken på hjørnet over for Sydhavn Station er karakteristisk murstensfunkis fra 30’erne. Her møder de to venner købmandens datter Susan Himmelblå (Birgitte Raaberg). Ud over Ballings billeder og Egon Clausens talent, er det Kim Larsens sange, der gør filmen til en klassiker.

Kiosken er genkendelig i dag også, her i et foto fra Danske Film. Foto Bent Willemoes.

Link til hjemmeside med filmlocations

Balling havde tit og ofte brugt Sydhavnen og Islands Brygge for den karakteristiske baggrund af slidt havnekaj og skure, eller når han skulle finde et skummelt skur eller en passende ramme for et indviklet indbrud eller et af Bøffens forsøg på at aflive Egon Olsen. Området var fra 1960’erne og frem et industrilandskab under afvikling. I Men det var OGSÅ under opbrud og i bevægelse. Det fanger man i slutscenen i Midt om Natten. Erik Balling siger på en måde farvel til sit København.

I slutscenen ser Tusindfryd (Holger Boland) filosofisk ud fra ødelæggelsen. I dag er området fuldt af ejerlejligheder med udsigt gennem store glaspartier

Se klippet her.

Der skulle gå årtier, men i dag er den slidte og skæve by næsten væk. Mange huse står flotte og renoverede tilbage, men de små skure og vakkelvorne trapper er fortrængt, og tomme grunde er fyldt op, på grund af fremskridtet, arbejdstilsynet og husprisernes himmelflugt.

Kilder

John Lindskog: Skide Godt Egon. 30 år med Olsen Banden. (Egmont 1998).
Christian Monggaard: Balling – hans liv og film. (Informations Forlag 2011).
Dansk Film Database

Tak til min bror Filmsvidenskabsmanden Niels Henrik Hartvigson, for altid at udvide min horisont.

Sverigesgade med huset der blev ryddet i Midt om Natten. I dag er bygningerne optimeret med karnapper og tilbygninger og det ser ikke særlig slumromantisk ud. Men de flest af os vil gerne have en tilbygning med godt lys, en god balkon og en gård med noget græs.

evolution

Nyhedsbrevet Vejviseren


Nyeste indlæg

Christianshavn 400 År Festival
Leveret mandag d. 20. august
To særlige ture til midsommer 2018
Leveret søndag d. 24. juni

Nyhedsbreve

Ældre indlæg

Quizzer

Aktuelle ture

Jul på det folkelige og festlige Vesterbro. Det gamle brokvarter har mange gamle traditioner til jul, fra juletræsfest i Folkets Hus til udstillingen i Havemanns magasin. Vi hører både om den gamle julehygge, og om jul for de fattige og udsatte.

Læs mere …

Leveret torsdag d. 15. november Mærkater: