Første fortælling

Der er ingen "Nedengaden" på Christianshavn.

”Oven” i Ovengaden kommer af Hollandsk Ufer, altså strand eller bred. Når man tager over Langebro og kommer til kanalen er man på Ovengaden neden Vandet (ulige husnumre). Når man krydser over kanalen er man på Ovengaden oven Vandet (lige husnumre).

Tidligere spørgsmål: Gå tilbage til starten på rundgangen

Langs Christianshavns kanaler

Vores tur på Christianshavn får flere sider af bydelen med, men også livet langs kanalerne. Man boede tæt på Christianshavn, og man boede også mange. Det var altid en bydel, hvor mange sprog blev talt. Den oprindelige byplan var lavet at hollændere, og Christianskirken var oprindeligt tysk. I Strandgade lå Vestindisk-gueneisk og Asiatisk Compagnie og den norske Tordenskjold skød med kanoner til sine abefester under Store Nordiske Krig. Bydelen er stadig international og tæt befolket og har altså eksisteret i hele 400 år.

På Ovengaden neden Vandet 51 B fortæller en mindeplade, at her blev modstandsgruppen Holger Danske dannet i august 1943 under Anden Verdenskrig. Faktisk havde gruppen Holger Danske allerede foretaget flere sabotageaktioner siden foråret ’43. Men først efter en spektakulær redningsaktion, hvor gruppen befriede en kammerat fra Vestre Fængsel, blev gruppen reorganiseret og tog navnet Holger Danske.

Det var i Hans Keiser-Nielsens lejlighed på Christianshavn, at gruppen mødtes efter redningsaktionen. Keiser-Nielsen (med dæknavnet ’Doc’) ønskede ikke selv at være en del af gruppen, da han mente, det var for farligt at være flere sammen om aktionerne. Han fortsatte derfor på egen hånd – kendt som Enmandshæren – og lavede alene flere bombeaktioner svømmende alene i Københavns havn. Resten af Holger Danske fortsatte sabotageaktionerne mod tyskerne og blev optrevlet og reorganiseret flere gange inden befrielsen. Det er blandt historierne i vores cykeltur om Christianshavn under Besættelsen.

Thomas Warburg under cykelturen om Christianshavn og Havnen under Besættelsen. En omtale af turen kommer på hjemmesiden, når turen gentages senere i foråret 2019.

Se vores ture på Christianshavn

Spørgsmål

Hvilken anden bydel tager også æren for, at modstandsgruppen Holger Danske blev stiftet der?

Få svaret i rundgangens anden fortælling

Åbne ture i februar og marts

Fr. 22.2. kl. 16. Teatertur. Premiere
Sø. 24.2. kl. 12. Besøg i Hofteatret
To. 28.2. kl. 16. Sofiegården, Christianshavn
Lø. 2.3. kl. 13. Fastelavnstur
On. 6.3. kl. 16. Poetisk Byvandring
To. 7.3. kl. 16. H.C.A. og dukketeateret
On. 20.3. kl. 16. Poetisk Byvandring
Sø. 24.3. kl. 16. H.C. Andersen i byen

Læs mere om åbne ture, se mødested osv.
Planlagte ture på Billetto
Turlisten

Nyt i Vejviseren

En quiz om den danske teaterhistorie, med København som den vigtigste kulisse.

Læs mere…

Leveret onsdag d. 20. februar Mærkater:

Aktuel tur

En tur om magt og teater mellem Christiansborgs Hofteater og Amalienborg med udsigt til Operaen. Her er historier om teatre, skuespil og royale rytterstatuer.

Læs mere…

Leveret fredag d. 22. februar Mærkater: