Carlsbergbyen – øl og kærlighed til fædrelandet

Carlsbergbyen er nyåbnet som del af København. Det er en skatkiste af industriel arkitektur, fra den gang det var tilladt at udtrykke sin stolthed i mursten – og grundlæggerne havde åbenbart meget de var stolte af. Denne tur introducerer en del af København, der på den ene side har masser af historie, og samtidig er et ukendt sted i spændende udvikling.

Byvandring I Carlsbergområdet 1,5 – 2 timer.
Kan kombineres med besøg på Carlsberg Visitors Centre (2 -2,5 timer inkl. tur i området. Der er separat entré og smagsprøver).
Carlsbergområdet kan også være udgangspunktet for eller afslutningen på en af vore andre ture på Frederiksberg eller Vesterbro.

Denne ”nye bydel” lå i virkeligheden herude i årtier før der var by; siden JC Jacobsen rykkede sit bryggeri ud af byen i 1847 med et forsæt om at lave verdens bedste øl. Ambitionen byggede på stor flid, stringent videnskab og adgang til undergrundens kilder.

Dette industri-eventyr er vævet ind i et familiedrama om rivalisering mellem far og søn, JC og Carl Jacobsen, et par mænd med store forskelle og store fællestræk. I kampen indgik bryggemetoder, testamenter og store pengegaver til kulturelle og videnskabelige formål.

Turen handler også om Carlsbergbyen som sted. Her er sporene fra over 150 års industriproduktion, og udsigt til hvordan stedet kommer til at fungere som bindeled mellem Vesterbro, Frederiksberg og Valby. Området er blevet givet tilbage til hovedstaden på en måde, der er i de gamle bryggeres ånd. Frem mod 2018 vil der være udvikling i gang konstant, og planer der venter på at blive gennemført. Turen i området giver en indføring i hvordan en ny del af København bliver udviklet, og hvad den nye bydel kommer til at byde på.

Andre ture med et særligt indhold af øl

En beerwalk fører dig gennem et par festlige Københavnske bydele og ind på nogle af vore bedste ølbarer, hvor I bliver beværtet med nøje udvalgte smagsprøver og ølhistorier undervejs.

Læs mere…

Leveret torsdag d. 26. januar Mærkater:

En tur på Vesterbro med øl og gode historier. Vi tager jer rundt til passende udskænkningssteder, og sætter jer i den rette stemning, men vi undgår køer i Kødbyen og andre forhindringer for at slukke tørsten.

Læs mere…

Leveret onsdag d. 8. oktober Mærkater:

Carlsbergbyen

Aktuel tur

Gå på opdagelse i landsbyen, der ligger gemt midt i storbyen. Her oplever du det gamle Valby, fra Tingstedet og Nordisk Film til villaerne ved Søndermarken, og alle de historier der ligger der imellem.

Læs mere …

Leveret s�ndag d. 30. april Mærkater: